mandag den 19. oktober 2009

Harmoni & weekend


Jakob landede i København fredag nat. En dag jeg havde set frem til i adskillige dage! Selvom han kom om natten, var han alligevel så 'overskudsagtig' om lørdagen, at han, da jeg kom udmattet hjem fra arbejde, stod og kreerede den lækreste pastaret til os. Jeg behøvede ikke at røre en finger, og fik i stedet besked på at sætte mig på puderne i vindueskarmen med et glas vin. Hvad mer' kan man ønske sig?!


Søndagen blev brugt på at komme stille og roligt ud af starthullerne. Vi trillede cyklerne ud, og blev luftet i den dejlige efterårslune. Kørte ned omkring pakhusene på Islands Brygge, og gik ind på DAC, hvor vi overværede udstillingen 'Rundt om hjørnet'. En rigtig interessant ustilling om udnyttelse af byrum. Der bli'r vist 5 kortfilm lavet af afgangselever fra Filmskolen, som (tilsat noget lækkert musik) ta'r beskueren med rundt i de omtalte byrum. Der kom bestemt nogle reflektioner ud af det, så er man på de kanter, kan jeg varmt anbefale et besøg.
HuskMitNavn var iøvrigt repræsenteret i form af 7 helfigurer, som stod rundt i udstillingsrummet (samt på plakaten vist ovenfor).


Vi tog derfra og videre til Vineyard kirken, hvor der blev spillet den dejligste musik til gudstjenesten. Dagens tema lød: "Hvordan kan man elske en Gud, som man ikke kan se?". Der var nogle rigtig spændende iagttagelser, og generelt en spændende prædiken.


En ren forglemmelse: Jeg har nu endelig fået hængt min hængekøje op i stuen. Det har kostet nogle kolosale huller i væggen. De er heldigvis dækket til med polyfilla og nye metal dippedutter (de andre kroge røg ned, med bl.a. Tommas i køjen). Nu kan jeg ta' en go' lang morfar i den, med varmepuden på maven, og et lunt tæppe over.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar