mandag den 11. maj 2009

Amsterdam, vaccination, 2*Jyllandstur, operation tå, tilmelding til skole, Festival .. puha, hvilket program?!

Min virtuelle reminder(kalender):

Tirsdag d. 12. maj 2009:
Udfyldt tilmeldingsblanket til Niels Brock, international handel og markedsføring. Tjek. Send, og så er det gøremål ude af verdenen (indtil videre i hvert fald).

Amsterdam, d. 13. maj 2009:
Jeg tæller allerede timer ned til den forstående Amsterdam tur. Det er min første gang i paradisets by i år, og den har ladet længe vente på sig. Det bli'r en fornøjelse med gensynet af husbåden, Jackie, Alfa, Bass, Laura Dols vintage, La Place, Van Gogh parken, kanalerne etc. etc..
Jeg frygtede næsten, at jeg ikke ville kunne nå at komme derned på denne side af halvåret, og beslutningen blev truffet meget spontant - så Gud ske tak og lov, at man har en fleksibel arbejdsplads!

Mandag d. 18. maj 2009:
Nu er der kun små 45 dage til Sydamerika turen - så nu skal jeg stikkes, og det er liiige op over! Jeg skal ikke blot stikkes een gang, men intet mindre end fire gange. Vi er desværre nødt til at forsyne os med Hepatitis B, fordi vi skal i nærkontakt (?) med dyr. Yiaks .. .
Husk at studse pandehåret.

Onsdag d. 20. maj 2009:
Hjem til Jylland. Operation tånegl. Forplejning af mor og far, (garanteret) mange smertestillende, foden op i hele Kristi Himmelfarts ferien og hump tilbage til København søndag d. 24. maj.

Torsdag d. 28. maj 2009:
Til Jylland igen. Denne gang til festivas og sjov! Jelling Festival står lige for døren. Ida og jeg skal arbejde i Mexibaren igen (hvilket forhåbentligvis også denne gang indebærer ponchos og coronas), men har en djævlevagt søndag kl. 22.30-03.30. Der er dømt teltlejr i fars baghave, og DMI lover godt vejr. Tilbage til Kbh. d. 1. juni, og derefter er der kun 24 dage til Miami/Bolivia turen!!!!

søndag den 3. maj 2009

Sommer, gammelrosa, jordbær og favoritrober.. .


Søndag - og dagen derpå. Kom hjem med 2 billetter til en 'kulturel aften i teater/til koncert' efter at ha' poseret i en affaldssæk og med ører så store som hjulkapsler.

Og nu hvor det er søndag, og solen (forhåbentligvis et par timer endnu) står højt på himmelen, vil jeg dedikere dette indlæg til mine to yndlingsdesignere: Tina Haagesen og Annhagen. Jeg præsterede desværre ikke at finde noget billede af Ann Hagens SS09 - men var helt forgabt i hendes AW08 (på billedet til ovenfor), som jeg derfor tænkte, at jeg ville dele.