torsdag den 2. april 2009

Now it's finally here .. swee't!


Så kom den længe ventede tv-udsendelse med 'Spleen VS. The William Blakes' endelig på DR2'eren .. Javs, hvor var det en syret oplevelse ! God harmoni, og et mellemspil fra Spleen, som gik lige i fingerspidserne .. Ta' et k(l)ik på linket:

Vidste du, at vi har en fuldstændig forrykt integrationslov??


I dag har været en dag, jeg har set frem til i adskillige måneder ! Samarbejdet mellem Reden International og Vineyard har sået sine frø, og i aften var aftenen, hvor vi, frivillige omsorgsmedarbejdere, blev 'lukket ind på bagscenen', og fik en vished om, hvilket stykke arbejde vi har i vente.

Ord er jo selvfølgelig fattige, når man skal prøve at beskrive den medfølelse, man har med de kvinder, som bli'r handlet her til Danmark. De er fanget som en lus imellem to negle - med en integrationslov, som giver dem 30 dages reflektionstid, og nogle bagmænd, som truer med at lange ud efter deres nærmeste, dersom kvinderne begår bare det mindste fejltrin. Det er søreme da som at pisse i modvind !


Vi blev sat godt ind i tingene, og fik en rundvisning i krisecentret - og til trods for at disse kvinders skæbner er triste, så byder centret på en behagelig og hjemmelig atmosfære, så jeg kan sagtens forestille mig hyggelige torsdage på torsdage der.