... Saa er jeg hjemvendt fra junglen - et helt aar aeldre om man saa maa sige. Og det var skam ogsaa liiige foer, at vi havde glemt den. Datoerne og dagene kan jo godt falde lidt sammen, naar man nyder sin ferie. Men fejret blev den - ikke helt hvad man vil kalde paa danske maner, men i hvert fald med adreanalin pumpende ud i alle afskygninger af kroppen.

Vi startede med en tre dages tur paa Beni floden, hvor vi iklaedt gummistoevler og jysk skinger i stemmen, begav os ud i pampasen for at spejde efter anacondaer. Det var sump, ujaevnt terraen og en stegende hede, og der var desvaerre ingen gevinst. Derimod fik vi fanget masser af piratfisk, som vi spiste med stor velbehag. Og for de som er nysgerrige, kan jeg fortaelle, at de smager skoent, og har en dejlig cremet konsistens! Vi hoppede endvidere i floden, og proevede at lokke delfinerne taet paa os - men jeg kom eddersparkeme hurtigt op igen, da jeg opdagede en alligator ligge i flodbredden og skule med sine spraette oejne. Yiaks!

Efter de tre dage fortsatte vi tre dage ind i junglen med en spansktalende guide. Der var naturligvis en sprogbarriere i begyndelsen, men den blev hurtigt afloest af kreativt kropssprog. Det var herinde, jeg fejrede min foedselsdag - ved at se en baby-tarentel paa naert hold. Det var en fantastisk foelselse at blive 'vugget' i soevn af alle dyrelydene rundt omkring, og aftenen slog tidligt kroelle for mit vedkommende. Vi trekkede rundt i junglen et par dage, og en af aftenerne var vi ude efter moerkets frembrud. Guiden bad os slukke lommelygterne, saa der loeb vi rundt i baelgmoerke som i en anden 'Blair Witch Project' version, saa oejne stirrer paa os, edderkopper bygge nye hjem, og ledte efter jaguarer og vildsvin. Har jeg oplevet nogen vildere? Nej, det tror jeg i grunden ikke, at jeg har! Det skulle da lige vaere, at jeg ogsaa aad en stor hvid orm inde i junglen - en saakaldt medicin orm, som skulle kunne kurrere forkoelelse og daarlig ryg. Saa hellere gardere sig end at holde sig tilbage, taenkte jeg.

Vi er tilbage i junglebyen - mere macho end nogensinde, og har lige faaet vores foerste bad i smaa 5 dage. Det var tiltraengt!

.. .Saa er vi tilbage fra Copacabana - byen, hvor alle dine oensker gaar i opfyldelse. Desvaerre hang der ikke penge i traekronerne eller laa flybilletter i afloebene - men til al held kan man jo blive rig paa oplevelser ogsaa. Vi smagte f.eks. her coca-blade for foerste gang. Mor og far, I kan vaere ganske rolige - jeg bli´r aldrig afhaengig af kokain. Det var nok til dato det vaerste, jeg har puttet i min mund. Men det stabiliserede nu vores (i forvejen) udsatte maver rimelig godt.

Vi brugte endvidere lidt tid hver for sig i byen. Jeg overvaerede en katolsk gudstjeneste soendag formiddag i en fantastisk katedral. Jeg forstod selvfoelgelig ikke et dyt, men der herskede en meget fredsfyldt stemning (selvom den var stoppet til randen), som var lige, hvad jeg havde brug for paa davaerende tidspunkt.

Vi er tilbage i La Paz nu, og er igang med at arrangere en tur til junglen. Vi loeb ind i to danske backpackere tidligere, som fortalte om, hvordan man kommer paa krybafvaening inde i junglen. De havde baade set store behaarede tarenteller, kaempe laver, som faldt ned fra traerne - og ikke desto mindre: Alligatorer og slanger ! Saa ingen tvivl om, at vi kommer hjem med lidt mere haar paa brystet ;)Det bli´r en kombineret tur med trekking og pampas, og vi skal vaere afsted i en lille uge. Det bli´r det sidste, vi naar paa vores eventyr i Bolivia, foer turen endnu engang gaar tilbage til USA.

NB! Jeg kan ikke finde ud af at saette parentes paa dette tastatur.. eller for den sags skyld nogle andre tegn, saa parentes ser altsaa saadan her ud { . Man maa jo vaere lidt kreativ, naar ens eneste haandsraekning ud til den store vide verden er en Commador 64 med en tilsvarende langsom netvaerkstilslutning.

Uheldene ramlede kort sagt ned over os i USA. Jeg naevner i flaeng .. to missede fly pga. flyforsinkelser og lange koeer. Vi maatte derfor overnatte i Atlanta og ta' et morgenfly til Miami. Vi moedtes med vores couchsurfing dude, og blev indlogeret i hans stue. Der var omgaaende en rigtig god kemi, og han har saagar tilbudt sig, at vi kan bo hos ham, naar vi vender {frygtelig tilbage til USA, hvilket vi selvfoelgelig er meget taknemmelige for.

Vores bagage sad fast i London, mens vi stod i Miami, saa vi maatte vende vores underhakkere to gange, da bagagen foerst dukkede op smaa 24 timer efter, at vi selv var ankommet. Delta havde vaeret saa "venlige" at udstyre os med et toiletkit inkl. en "Skyteam" tshirt i str. XXL, og eftersom vores bagage stadig ikke var dukket op kl. 23, saa hed noedplanen sig, at vi skulle gaa ud og inspicere det amerikanske natteliv i to tshirts, som fik os til at ligne to oesteuropaeiske sumobrydere. NOT! Men vi endte med at blive genforenet med vores bagage, kl. 2.30 om natten, paa en hovedgade i bar roev og Skyteam.

Nu er vi i La Paz, hovedstaden i Bolivia, som ligger i Andesbjergene, 4000m oppe i vejret {jeg kan naesten naa stjernerne. Vi har netop "overlevet" {hvilket man vist roligt kan sige en 3 timers tur i taxi fra Samaipata til Santa Cruz, og en 16 timers bustur fra Santa Cruz til La Paz. Grunden til at jeg siger "overlever" skyldes foerst og fremmest min angst for hoejder og bratte afgrunde, og der har stortset ikke vaeret andet end bjergkoersel paa denne bustur. For det andet stod der paa toilettet "solo unario" {eller noget i den dur, og taenker jeg mig godt om, kan jeg nok godt regne ud, hvad det betyder. MEN grundet et ulideligt mavespetakel valgte jeg at spille dum, og maatte opholde mig et godt stykke tid paa lokummet. Det blev bemaerket, skal vi bare sige det saadan. Toiletvagten praesterede naermest at hyle ud i bussen, at man kun maatte bruge toilettet til at "urinere", saa ingen tvivl om, at jeg var blevet udraabt til dagens grin ombord paa den bus.

Der er meget, meget mere at berette fra dette finurlige land, men fortsaettelsen foelger. Nu skal Maria og jeg arrangere turen til Titicaca og jungletur ... oooooog jeg skal ud og ha' koebt mig et par handsker. Foej her er koldt!